
Instagram er en af de mest effektive platforme at markedsføre sig på for at tiltrække flere kunder. Og så er det endda gratis. Der er blot nogle spilleregler, du skal kende for at kunne udnytte mulighederne i mediet til fulde. Mangler du råd til hvad, hvornår, hvor tit og hvordan er en Instagram rådgivning godt givet ud.
Formår du at mikse de forskellige typer af opslag korrekt, har du styr på den personlige vinkel og mestrer du hyppigheden i opslagene, så er du allerede langt i opbygningen af en profil, der når langt ud til potentielle kunder.
I en relationsbaseret markedsføring kan Instagram være et effektivt redskab til at nå ud til potentielle kunder. Ved hjælp af bl.a. Stories er det simpelt og nemt at række ud til følgerne og skabe et bånd til dem.


Det skal dog ikke være et hvilket som helst bånd, men et bånd, hvor brugerne får lyst til at benytte sig af dine produkter. Dette er der mange måder at gøre på. Eksempelvis ved brugen af de korrekte billeder, fængende tekster, specialdesignede GIFs mm.
Brugen af hashtags er også vigtigere end nogensinde, da det nu er blevet muligt at følge et #hashtag. Det gør dine muligheder for at blive set endnu større og nå ud til netop din målgruppe.
Behersker du disse elementer, kan du ende med at udfordre den berygtede algoritme og stige til vejrs både i følgerantal, men endnu vigtigere stige i dine følgeres interaktion med dig. Vi hjælper dig godt på vej og monitorerer selvfølgelig undervejs, så du kan følge med i din virksomheds udvikling.