Sådan spreder viral content sig
Når indhold går viralt, når det hurtigt ud over afsenderens eget publikum. En bruger deler eksempelvis en video med sit netværk, hvorfra andre sender den videre. Det skaber en kædereaktion, som kan give indholdet langt større rækkevidde, end afsenderen normalt opnår.
Sociale mediers algoritmer kan forstærke spredningen ved at vise indholdet til flere, når brugerne reagerer på det. Viralitet opstår derfor ofte i et samspil mellem brugernes delinger og platformenes distribution. Indholdet kan også krydse platforme, når eksempelvis en TikTok-video bliver delt på Instagram eller omtalt i nyhedsmedier.
Den centrale forskel fra betalt distribution er, at spredningen ikke alene afhænger af annoncebudgettet. Brugerne hjælper selv med at bringe indholdet videre. En annonce kan godt sætte gang i opmærksomheden, men betalte visninger er ikke i sig selv et tegn på viralitet.
Hvornår er et opslag viralt?
Der findes ingen fast grænse for, hvor mange visninger eller delinger et opslag skal have for at være viralt. Det afhænger af platformen, målgruppen og afsenderens normale rækkevidde.
Et opslag fra en lille nichevirksomhed kan opleve viral spredning uden at nå samme antal mennesker som et opslag fra et internationalt brand. Det afgørende er især, hvor hurtigt indholdet spreder sig, og hvor langt det bevæger sig ud over sit oprindelige publikum.
Viral content er altså ikke bare populært indhold. Et opslag kan få mange likes blandt eksisterende følgere uden at blive delt videre. Omvendt kan et enkelt opslag nå langt uden for følgerkredsen, fordi nye brugere løbende deler det.
Hvad får folk til at dele indhold?
Viralt indhold kan være videoer, memes, billeder, artikler eller korte tekstopslag. Formatet alene afgør ikke, om noget spreder sig. Indholdet skal give brugeren en grund til at sende det videre.
Typiske egenskaber er:
- Følelser: Indholdet får folk til at grine, blive overraskede eller reagere stærkt.
- Genkendelse: Brugeren ser en situation, holdning eller udfordring, som også er relevant for andre.
- Aktualitet: Indholdet rammer en trend eller begivenhed, som allerede optager målgruppen.
- Enkel formidling: Pointen er let at forstå, og indholdet er nemt at dele uden en lang forklaring.
Forestil dig en virksomhed, der laver en kort video om en velkendt frustration på arbejdspladsen. Følgerne sender den til kolleger, som deler den videre til deres egne netværk. Hvis platformen samtidig viser videoen til flere, kan den nå langt ud over virksomhedens sædvanlige publikum.
Det er et muligt forløb, ikke en opskrift. Selv relevant og gennemarbejdet indhold kan ende med begrænset spredning.
Sådan bruges viral content i marketing
Viralt indhold bruges især til at øge brandkendskab og skabe omtale. Det kan give stor organisk rækkevidde – altså eksponering, som virksomheden ikke betaler direkte for gennem annoncer. I nogle tilfælde fører opmærksomheden også til trafik, henvendelser eller salg.
Virksomheder kan arbejde med delbarhed ved at tage udgangspunkt i målgruppens interesser, gøre budskabet tydeligt og bruge relevante trends. Men en trend giver kun mening, hvis der er en troværdig forbindelse til brandet eller dets publikum.
Her er det nyttigt at skelne mellem viral content og viral marketing. Viral content beskriver indhold, der faktisk spreder sig viralt. Viral marketing er en bevidst indsats for at få brugerne til at sprede et budskab. Indhold kan derfor gå viralt uden at være planlagt som en kampagne.
Stor rækkevidde er ikke automatisk stor værdi
Viralitet kan ikke garanteres, og opmærksomheden kan forsvinde hurtigt. Et viralt opslag er heller ikke nødvendigvis en succes for virksomheden. Folk kan dele indholdet på grund af ironi, kritik eller en misforståelse.
Vurdér derfor ikke kun visninger og delinger. Se også på, hvem indholdet når, hvordan de reagerer, og om opmærksomheden understøtter formålet. Hvis målet er relevante henvendelser, siger et højt visningstal alene meget lidt om resultatet.